Marthe Meo

Marthe Meo betyder: "af egen kraft" og er en videoanalyse-metode til at finde og udvikle de kompetencer, mennesker er i besiddelse af.

Det centrale i Marthe Meo metoden er samspillet i de menneskelige relationer, hvor mødet finder sted. Når man studerer og analyserer kommunikationen i et samspil, vil man kunne se, hvad der skaber nærhed, kontakt og udvikling mellem de involverede.

Metoden er udarbejdet af Maria Aarts fra Holland. Hun udarbejdede den ud fra den naturlige kontakt, der eksisterer mellem mor og barn. I dialogen ses hinandens initiativer,og der gives relevante tilbagemeldinger på dem. Billederne fra virkelighedens hverdag viser, hvordan du gør, hvilket kan være meget forskelligt fra det du tror du gør.